Hvad laver en præst?

Navn
Skive Kirke

Lad dine elever bliver klogere på, hvad præsten laver, når han eller hun ikke står på prædikestolen om søndagen.

Præsten fortæller om sine mange forskellige arbejdsopgaver. Både dem, der foregår i kirken og de opgaver, som foregår hjemme i stuen hos et menneske i sognet eller på et plejehjem.

Hvordan forbereder præsten en gudstjeneste? Hvordan undgår præsten at græde ved en begravelse? Og er det rigtigt, at man kan fortælle en præst selv den dybeste hemmelighed, fordi præsten ikke må fortælle den til nogen?

Kirkeescape: Find nøglen til skatkammeret

Navn
Skive Kirke

Nøglen til kirkens skatkammer er blevet væk. Her gemmer kirketjenerne altersølvet og flaget som bruges til gudstjenester, barnedåb og begravelser.

Lad din elever hjælpe med at finde spor i kirken og løser opgaver, der kan lede dem på vej. De arbejder sammen i grupper på 3-6 afhængigt af antal elever i klassen.

Der er opgaver som kræver logisk tænkning, nogle der kræver fantasi og nogle hvor lidt praktisk snilde er godt.

Alle opgaver skal løses for at finde koderne, der kan føre til skattekammerets nøgle. 

Fortælletæppe om Martin Luther

Navn
Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab

Som noget nyt i år kan skoler få besøg af en af skoletjenestens konsulenter til en workshop om Martin Luther og hans liv. 

Workshoppen er en vekselvirkning mellem opgaver og oplæg med udgangspunkt i et langt billedtæppe.

5.-6. klasser, der arbejder med materialet ”Re:formation - teser, tro og tvivl” og 7.-10. klasser, der arbejder med "Løb gennem Danmarks kirkehistorie" har mulighed for her at dykke længere ned i fortællingen om Martin Luther til denne workshop.

LYSlevende - om lysets betydning og symbolik

Navn
Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab

Du kan føre nogen bag lyset, bringe noget frem i lyset, have julelys i øjnene og give grønt lys til noget. 

Måske ikke på én gang – i hvert fald ikke uden at brænde dit lys i begge ender.


Menneskets grunderfaring af lyset som godt og livgivende har medført, at lys er blevet et grundsymbol, der anvendes i et utal af kulturer og religioner. Også i hverdagen bruger vi ofte lys symbolsk – bl.a. i vores sprog og i handlinger, der har en særlig betydning. 

Lysets symbolbetydning er temaet i dette forløb.

Middelalderens Spøttrup – I riddernes fodspor

Navn
Museum Salling

Har dine elever, det der skal til for at blive riddere i middelalderen? Når I besøger Spøttrup Borg, kommer I med på en tidsrejse tilbage til den sene middelalder, hvor eleverne skal prøve at gå i riddernes fodspor. Det kræver både mod, styrke og god dannelse at leve op til den række normer og værdier, der gjorde sig gældende for en ridder.

Adoptionsklasser

En adoptionsklasse er et længerevarende læringsforløb mellem en skoleklasse og en lokal virksomhed. Virksomheden ”adopterer” en skoleklasse eller årgang og sammen forpligter parterne sig på et længerevarende samarbejde omkring læring og læring i praksis. 

Typisk er opstarten af samarbejdet et besøg på virksomheden eller institutionen, hvor lærerne og jeg deltager, hvorefter vi sammen drøfter en ramme for samarbejdet, herunder fx

Korte læringsforløb med lokale virksomheder

Ud fra et emne eller forløb i din undervisning faciliteres kontakt til og samarbejdsmuligheder med en relevant, lokal virksomhed. Der er mulighed for sparring og idéudvikling til samarbejdet. Eleverne kan komme ud på virksomheden og se noget teori fra skolen foregå i praksis. Der er også mulighed for, at en medarbejder fra virksomheden kommer ud og varetager en undervisningstime eller fx deltager i undervisningen.

Eksempler

Rundvisning Spøttrup Borg

Navn
Museum Salling

Kom med ind bag murene på Spøttrup Borg, som i senmiddelalderen tilhørte biskoppen i Viborg. Borgen var en central del af Danmarks sidste borgerkrig, Grevens Fejde, og den efterfølgende reformation.

Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede borg.

Oplev Borgen som forsvarsværk med dobbelte voldgrave og vindebroer og se borgens mange flotte rum. Vi hører nærmere om livet på borgen, samfundets opbygning i senmiddelalderen, kirken, troen og reformationen.

Vinylskærer

Vinylskæreren er en maker teknologi, der giver dine elever mulighed for at designe skilte i vinyl og tekstiltryk. Vinylskæreren kan du bruge både som fx dansk- eller billedkunstlærer. I dansk kan eleverne arbejde med statements, hvor de laver skilte og trøjetryk som slutprodukt, mens elever i de praktisk-musiske fag anvender vinlyskæreren som et centralt værktøj i en designproces.