Nøglen til kirkens skatkammer er blevet væk. Her gemmer kirketjenerne altersølvet og flaget som bruges til gudstjenester, barnedåb og begravelser.
Lad din elever hjælpe med at finde spor i kirken og løser opgaver, der kan lede dem på vej. De arbejder sammen i grupper på 3-6 afhængigt af antal elever i klassen.
Der er opgaver som kræver logisk tænkning, nogle der kræver fantasi og nogle hvor lidt praktisk snilde er godt.
Alle opgaver skal løses for at finde koderne, der kan føre til skattekammerets nøgle.
Formålet er at bevæge sig nysgerrigt i kirkerummet og at samarbejde i mindre grupper.
Opgaver er søgt udtænkt, så eleverne skal trække på forskellige færdigheder for at kunne løse dem.
Eleverne får lov til at bevæge sig frit rundt i kirkerummet for at finde spor og opgaver, som de skal løse for at finde koderne, der leder til den forsvundne nøgle til kirkens skattekammer.
Besøget kræver ingen forberedelse.
Dog må eleverne gerne være inddelt i de grupper, de skal arbejde i under forløbet.
Gruppestørrelsen aftales med kirken alt efter hvor mange elever, de er i klassen.
Besøget kræver ingen efterbehandling.
Der er fokus på samarbejdsøvelsen under besøget.
Selve escaperoom-opgaverne varer ca en time, men beregn 1½ time fra I kommer til I er klar til at gå igen.
Der er toiletter i sognegården.
Det er også muligt at spise medbragt mad i sognegården. Dette skal aftales på forhånd med kirke- og kulturmedarbejderen.
Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Mette Thybo Jensen for at aftale dato og tidspunkt.