
Bliv skarpere på de største værker af Ole Lund Kirkegaard samt bibliotekets materialesamling, når vi tager klassen på en rejse i Ole Lund Kirkegaards forfatterskab.
Formålet er at møde biblioteket som et spændende og vedkommende sted, stifte bekendtskab med bibliotekets mange tilbud samt understøtte elevernes læselyst i mødet med udvalgte tekster.
Inddelt i små grupper og udstyret med bibliotekets iPads, føres eleverne rundt på børnebiblioteket og stifter nærmere bekendtskab med de mange materialer og muligheder, der findes på biblioteket. Imens løser de forskellige opgaver i værker af den kendte forfatter.
Vi slutter af med at læse et uddrag højt fra et af forfatterens værker.
Eleverne kan efterfølgende få lavet eget lånerkort, så de selv kan låne materialer med hjem. Aftal nærmere med biblioteket ved tilmelding.
Forløbet foregår på 1. sal i børnebiblioteket.
Tilmelding skal ske senest to uger inden ønsket afholdelse.
Vi vil gerne vide:
- Hvornår vil I gerne komme?
- Antal elever i klassen
- Kontaktoplysninger