Kickstart din opgave

Navn
Skive Bibliotek

Vi giver et crashkursus i, hvordan eleverne bedst søger relevant information i forbindelse med opgaveskrivning. Vi kigger på søgning i bibliotekets database og andre relevante steder som Faktalink og Forfatterweb.

Samtidig kigger vi også på, hvordan man forholder sig kildekritisk til informationer, man har fundet på nettet.

 

Verdensmål, spil og poesi

Navn
Skive Bibliotek

Eleverne arbejder med gamification og lærer om verdensmålene gennem brætspillet Global goals at stake. De diskuterer dilemmaer i grupper og svarer på spørgsmål gennem en app. Undervejs noterer de interessante dilemmaer og spørgsmål ned på deres notesark. Slutteligt skal de gennem en kreativ skriveproces, hvor de skriver et digt over deres noterede ideer.

 

Digital dannelse

Navn
SSP

Dit Liv På Nettet er et undervisningsmateriale til folkeskoleelever og forældre om børns liv på de sociale medier. Materialet, som oprindeligt er udviklet i et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik og skoleforvaltningen i Aalborg kommune, består af undervisningsmoduler til henholdsvis 2. & 3. årgang, 4. årgang, 6. årgang og 8. årgang, et gamingmodul til mellem- og udskolingselever samt et forældremodul.