Congo-snegle
I denne aktivitet kan børn og elever opleve de fascinerende Congo-snegle helt tæt på. I vores terrarie (akvarium til landdyr) bor disse store, afrikanske snegle, som kan blive op til 20 cm lange. Her kan man studere sneglene, se dem bevæge sig, og for de modige lade en snegl glide stille og roligt op ad armen.
Congo-snegle er rolige, fredelige dyr, der inviterer til fordybelse og nærkontakt. Aktiviteten lægger op til at sanse, observere og stille spørgsmål til både sneglens krop, bevægelsesmønster og livsbetingelser. En stille, sanselig oplevelse med plads til både undren og viden.
Kartoffelmel og dets fantastiske egenskaber
I dette sjove og sanselige forløb får børnene mulighed for at eksperimentere med en særlig type blanding, som både kan opføre sig som en væske og som et fast stof, kaldet Oobleck. Når man trykker hårdt på blandingen, bliver den fast, men når man slipper, bliver den igen flydende. Dette skyldes, at det er en såkaldt ikke-newtonsk væske, hvor viskositeten ændrer sig alt efter det tryk, den udsættes for.
Udsætning af ål
Ålen er en fascinerende og vigtig del af det danske ferskvandsøkosystem. I dette forløb får børnene mulighed for at deltage i en konkret naturbevarende handling ved at udsætte åleyngel i Karup Å. Ålene fungerer som naturens egne "skraldemænd", da de hjælper med at fjerne døde dyr og organisk materiale fra søsystemet.
Åen og den nye sø, Naturvidenskabsfestival
Her kan man udforske den nye sø fra 2024, som er forbundet med Karup Å gennem nogle rør.
Eleverne kan gå på opdagelse i søen for at finde og studere dens nye indbyggere, eller de kan prøve at fange signalkrebs i åen.
Dette giver en unik mulighed for at lære om det lokale økosystem, biodiversitet og vandløbsbiologi på en praktisk og sjov måde.
Kom og vær med til at udforske livet i og omkring vandet!
Arrangør: Museum Salling
Lasergame på Rådhuset
Prøv lasergame midt på Rådhustorvet med Ungdomsskolen! Her gælder det om at samarbejde, tænke hurtigt og ramme præcist. Det er sjovt, adrenalinfyldt og helt ufarligt – perfekt til dig, der elsker spænding og konkurrence.
Streetsport i Hal-A
Kom og prøv kræfter med streetsport i Hal A!
Er du klar på fart, sjov og fede udfordringer? I Hal A hos Skive Streetsport kan du teste dine grænser på ramperne og have det sjovt sammen med dine klassekammerater. Uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før, er der plads til alle – så kom og giv den gas
Boksning for sjov i Nordsalling
En meget varierede træning der giver sved på panden og smil på læben.
Blanding af konditions træning, koordination, bokse teknik og funktionel styrketræning.
Medbring:
En simpel sport der blot kræver gå-på-mod, indendørssko, short, t-shirt, håndklæde og skiftetøj.
BMX
BMX er en cykelsport hvor man kører rundt på bane med en masse hop og bakker. Det er en sport med fart og spænding.
Medbring: Lange bukser, lange støvler/sko, frisk cowboy- eller arbejdsjakke (ikke noget der strammer). Se vedhæftet fil for fodtøj.
Familie idræt
Glyngøre Idrætsforening starter familie idræt fra uge 38. Vi vil gerne invitere en masse glade børn til en sjov opstart i uge 37.
Vi vil bl.a. lave:
- Forskellige boldspil
- Aktivitetsbane
- Sjove lege
Medbring:
Drikkedunk og indendørstøj
Cirkusartist for en dag
Vi du være en rigtig Cirkusartist for en dag, og samtidig se hvad det vil sige at gå til cirkus. Det bliver med garanti en dag med hygge, grin og masser af fællesskab.
Medbring:
Indesko, træningstøj, en varm trøje, drikkedunk og noget helt fantastisk godt humør