Besøg biblioteket med din modtagerklasse

Navn
Skive Bibliotek

Lær biblioteket at kende både som et sted, man kan bruge i fritiden, og som et sted, man kan få hjælp til at finde informationer i forbindelse med opgaver i skolen.

Besøgets indhold tilpasses aldersgruppen og tilrettelægges sammen med dig som lærer. Der vil blive taget hensyn til elevernes danskkundskaber, og der vil blive lagt vægt på dialog og visuel formidling.

Eleverne kan efterfølgende få lavet eget lånerkort, så de selv kan låne materialer med hjem. Aftal nærmere med biblioteket ved tilmelding.

 

Ritualer i spil

Navn
Viborg Stifts Skoletjeneste for Kristendomskundskab

I dette projekt skal eleverne arbejde med ritualerne: dåb, nadver, bryllup og begravelse. Først arbejdes der på klassen, herefter foreslås et kirkebesøg, hvor der sættes ord på ritualerne ved brug af kirkerummet, hvor de skal høre musik, der knytter sig til ritualerne.