Congo-snegle

Navn
Naturvidenskabsfestival

I denne aktivitet kan børn og elever opleve de fascinerende Congo-snegle helt tæt på. I vores terrarie (akvarium til landdyr) bor disse store, afrikanske snegle, som kan blive op til 20 cm lange. Her kan man studere sneglene, se dem bevæge sig, og for de modige lade en snegl glide stille og roligt op ad armen.
Congo-snegle er rolige, fredelige dyr, der inviterer til fordybelse og nærkontakt. Aktiviteten lægger op til at sanse, observere og stille spørgsmål til både sneglens krop, bevægelsesmønster og livsbetingelser. En stille, sanselig oplevelse med plads til både undren og viden.

Kartoffelmel og dets fantastiske egenskaber

Navn
Naturvidenskabsfestival

I dette sjove og sanselige forløb får børnene mulighed for at eksperimentere med en særlig type blanding, som både kan opføre sig som en væske og som et fast stof, kaldet Oobleck. Når man trykker hårdt på blandingen, bliver den fast, men når man slipper, bliver den igen flydende. Dette skyldes, at det er en såkaldt ikke-newtonsk væske, hvor viskositeten ændrer sig alt efter det tryk, den udsættes for.

Udsætning af ål

Navn
Naturvidenskabsfestival

Ålen er en fascinerende og vigtig del af det danske ferskvandsøkosystem. I dette forløb får børnene mulighed for at deltage i en konkret naturbevarende handling ved at udsætte åleyngel i Karup Å. Ålene fungerer som naturens egne "skraldemænd", da de hjælper med at fjerne døde dyr og organisk materiale fra søsystemet.

Åen og den nye sø, Naturvidenskabsfestival

Navn
Naturvidenskabsfestival

Her kan man udforske den nye sø fra 2024, som er forbundet med Karup Å gennem nogle rør.

Eleverne kan gå på opdagelse i søen for at finde og studere dens nye indbyggere, eller de kan prøve at fange signalkrebs i åen.

Dette giver en unik mulighed for at lære om det lokale økosystem, biodiversitet og vandløbsbiologi på en praktisk og sjov måde.

Kom og vær med til at udforske livet i og omkring vandet!

Arrangør: Museum Salling

Fossiljagt i moleret på Fur

Navn
Museum Salling

Kom på fossiljagt i det 54 millioner år gamle moler og se, om I kan finde danekræ eller forstenet fiskebæ. Moleret har et rigt indhold af spændende fossiler (forsteninger), og med et minimum af viden og lidt tålmodighed er det muligt at gøre spændende fund. Disse kan fortælle meget om, hvordan verden så ud for 54-55 millioner år siden.

Rundvisning på Fur Museum

Navn
Museum Salling

Kom med på rundvisning på Fur Museum med vores geolog.

De udstillede genstande på museet beretter om en for længst svunden tid. Hele Danmark var på dette tidspunkt dækket af hav, og en global opvarmning påvirkede klimaet, så der findes fossiler af subtropiske insekter, planter og knogler fra papegøjer i moleret.  

Rundvisning på Fur Museum

Navn
Museum Salling

Kom med på rundvisning på Fur Museum med vores geolog.

De udstillede genstande på museet beretter om en for længst svunden tid. Hele Danmark var på dette tidspunkt dækket af hav, og en global opvarmning påvirkede klimaet, så der findes fossiler af subtropiske insekter, planter og knogler fra papegøjer i moleret.  

Fur Museum - på egen hånd

Navn
Museum Salling

Et museum mange oplevelser! På Fur Museum kan man gennem de mangeartede udstillinger opleve fortiden. Ud over fossiler i verdensklasse, kan du også opleve historien om forhistoriske supervulkaner, øens landskaber og undergrund og livet på Fur gennem de sidste mange århundrede.

Fur Museum - på egen hånd

Navn
Museum Salling

Et museum mange oplevelser! På Fur Museum kan man gennem de mangeartede udstillinger opleve fortiden. Ud over fossiler i verdensklasse, kan du på også opleve historien om forhistoriske supervulkaner, øens landskaber og undergrund og livet på Fur gennem de sidste mange århundrede.