Gymnastikstævnet er idræt
- skabt på børnenes præmisser
- med garanti for sved på panden og masser af sjov
- der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling
Husk seneste tilmelding den 14.11.2025
Gymnastik for 4. årgang er en mulighed for at deltage i et fælles kommunalt idrætsstævne, hvor sammenhold, fællesskab og aktivitet er det vigtigste. Gymnastikdagen er en rundtur i gymnastikkens verden, og hvor balance, koordination og kropsbevidsthed bliver udfordret.
Din rolle som lærer ved et idrætsstævne
- Vær aktivt med – det smitter af på børnene, at du som voksen engagerer dig til stævnerne.
- Stil de gode spørgsmål – hjælp med at sikre at vi kommer omkring de vigtige ting.
- Saml ideer med hjem til det videre arbejde i idrætsundervisningen.
- Vær med til at skabe en god stemning – og hjælp børnene med det.
Gymnastikdagen er sat sammen som en dag fyldt med gymnastikaktiviteter. Der vil være fælles velkomst og opvarmning. Herefter er dagen stationopdelt med gymnastikaktiviteter varetaget af bl.a. Skive Gymnastikforening. Dagen sluttes af med "Showtime".
Showtime
Som forberedelse til denne dag SKAL alle klasser forberede et "Showtime-indslag" af max. 5 min. varighed. Klassen vælger indhold, som kan være gymnastik, dans eller show. Ved brug af musik kan dette overføres via bluetooth.
Holdsammensætning
Gymnastikdagen foregår ikke klassevis, men klassens elever bliver fordelt på nye hold. Eleverne fordeles med 4-5 elever fra hver klasse, så man ikke er "alene" af sted. Derfor skal tilmeldte klasser før dagen være delt op i hold af ca. 4-5 elever pr. hold. I de fremsendte program før stævnedagen vil klassen blive tildelt et antal "farver", som eleverne fordeles efter.
Coaching og instruktion
Det er vigtigt, at lærerne er indstillet på at medvirke ved instruktionen af aktiviteterne. Lærere med idrætsbaggrund er en nødvendighed ved netop dette stævne, idet der vil være steder, hvor korrekt modtagning rent sikkerhedsmæssigt er et "must".
Resen Springcenter
Omklædning
Det anbefales, at eleverne møder op omklædt.
Stævnebase for klassen
De fremmødte elever bliver anvist en plads af stævnelederen, hvor de kan have deres base.