Dyrk bakterier fra dine omgivelser Bakterier

Tag dine elever med på Social- og Sundhedsskolen i Skive, hvor de får mulighed for at tilegne sig viden om mikroorganismers skadelige, men også gavnlige virkning på vores kroppe.

Hvordan ser bakterierne ud og hvad hedder de? Eleverne kigger i mikroskop på bakteriepræparater, som de selv har dyrket i petriskåle på egen skole.

Herudover får de også viden om og kendskab til god køkkenhygiejne samt opbevaring af madvarer.

Mangler du inspiration og nyt og anderledes input til din undervisning om mikroorganismer, er dette et godt tilbud til dig og din klasse, hvor SOSU- Skolen i Skive stiller lokaler, apparatur og lærer til rådighed.

Baggrundsviden om bakterier

Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker. De kan opdeles i tre grupper:

De nyttige bakterier
Det er bl.a. bakterierne i tarmsystemet. Her er der er ca. 1½ kg bakterier, der hjælper med at fordøje maden og forsvare kroppen. Bakterierne i tarmene er en vigtig del af vores immunforsvar, idet de bekæmper andre og evt. sygdomsfremkaldende bakterier. Andre nyttige bakterier forekommer i fødevarer og benyttes industrielt til fremstilling af fx mælkeprodukter, eddike og antibiotika. Inden for gensplejsning anvendes der ligeledes bakterier, i hvilke der indsættes gener for nye egenskaber. Herved kan derdannes bestemte stoffer i store mængder, fx enzymer.

Nedbryderbakterier
I naturen spiller bakterierne en vigtig rolle, når dødt materiale skal nedbrydes. Fx blade i skovbunden og døde alger/dyr på havbunden. Ved nedbrydningen frigøres næringsstoffer, som indgår i naturens kredsløb

De sygdomsfremkaldende bakterier
Dette kunne bl.a. være listeria, salmonella, borrelia, streptococcer m.m. Bakterielle infektioner kan bekæmpes med antibiotika, men gennem de seneste år er der opstået visse resistensproblemer over for visse antibiotika.

Du kan her se en film om bakterier: https://www.youtube.com/watch?v=qL0bnEfPDTA

Resistens
Når vi bliver syge af bakterier, bekæmper vi ofte bakterierne med antibiotika af forskellig slags. Desværre optræder der oftere og oftere resistens over for de forskellige antibiotika. Det vil sige, at bakterierne udvikler en modstandskraft mod antibiotika og dette medfører, at eksempelvis bakterierne tolererer eller modstår antibiotika, og herved kan vi ikke ”blive raske” og fri for den pågældende bakterie. Evnen til at udvikle resistens mod antibiotika udvikles hurtigt pga. bakteriers generelt høje vækstrate. Hvis én bakterie har udviklet resistens over for antibiotika, kan den hurtigt udvikle sig til mange bakterier, der ligeledes er resistente over for antibiotika, da disse nye bakterier har ”arvet” resistensegenskaberne. Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende. En af de mest udbredte i Danmark er MRSA, som findes i mange især konventionelle svinestalde.

Smitte
Mikroorganismer og herunder også bakterier spredes på følgende måde: Gennem luften, via mad og drikke, via blod/ kropsvæsker eller ved direkte/ indirekte smitte.

Luftbåren smitte: Ved nys, hoste og tale spredes små dråber, der holder sig svævende og lander på andres slimhinder. Virus som forkølelse og influenza kan overføres på denne måde.

Smitte via mad og drikke: Når mad ikke behandles korrekt er der risiko for, at der kommer bakterier i maden. Ca. 160.000 mennesker i Danmark bliver syge hvert år pga. madforgiftning. Bakterierne salmonella og campylobacter er især skyld i alvorlige madforgiftninger.

Smitte via blod/kropsvæsker: Kønssygdomme smitter ved samleje. Eksempler på kønssygdomme er klamydia, gonorré og syfilis. Disse sygdomme forårsages alle af forskellige bakterier, der overføres ved ubeskyttet sex.

Direkte kontaktsmitte: Man kan overføre smitte ved f.eks. at give et andet menneske et håndtryk. Hvis man har influenza, nyser i hænderne og derefter hilser ved håndtryk, er der risiko for at overføre influenzaen til den der hilser på den syge.

Indirekte kontaktsmitte: Mange sygdomme kan overføres via genstande. Den bakterieramte rører ved en genstand, et dørhåndtag, en vandhane eller et glas. Når andre rører ved den samme genstand føres smitten videre. Eksempler på sygdomme der kan overføres ved indirekte kontaktsmitte er øjenbetændelse, urinvejsinfektion og betændelse i sår.
Mange mennesker glemmer at vaske hænder efter toiletbesøg. Bakterier vil herefter blive overført til andre via mad, bestik, dørhåndtag m.m. som de rører ved.

Hindring af smittespredning
Ved omtanke, god hygiejne og desinfektion kan man undgå at sprede smitte.

Derfor skal man vaske hænderne i følgende situationer:

• inden, under og efter madlavning
• efter toiletbesøg
• efter berøring med dyr eller dyrs afføring
• efter at have hostet, nyst eller pudset næse
• hvis man er syg eller har været sammen med syge mennesker
• hvis hænderne er synligt beskidte 

Håndvasken skal foregå i varmt/lunkent vand med sæbe og i mindst 15 sekunder.  Man kan ligeledes bruge hospitalssprit og klorhexidin til at desinficere hænderne med. Begge midler har en dræbende effekt på de fleste mikroorganismer.

Hvilke vækstbetingelser kræver bakterier?
Bakterier kan vokse under meget forskellige temperaturforhold, de fleste bedst ved ca. 30 °C. Bakterier har meget forskellige vækstkrav. Nogle kan udelukkende vokse i meget sammensatte miljøer inde i andre organismer, mens andre kun har behov for simple uorganiske salte.

Aerobe bakterier kan kun vokse, hvis der er ilt tilstede, mens anaerobe bakterier kræver helt iltfrie omgivelser. Nogle bakterier kan både vokse aerobt (med ilt) og anaerobt (uden ilt).

Bakterier får energi til vækst på flere måder; ved fotosyntese som hos planter og ved respiration som hos dyr, men der findes også anaerob respiration og gæring. Disse meget forskellige måder at skaffe sig energi på er en del af forklaringen på, at bakterier er i stand til at leve så mange forskellige steder og kan omsætte så mange forskellige substrater.

Dyrkning af bakterier
Når man eksempelvis skal finde ud af hvilke sygdomsfremkaldende bakterier, der er overført til et menneske, kan det gøres ved at dyrke/opformere bakterien i forskellige substrater. Dette gøres eksempelvis på mikrolaboratorier på sygehuse, hvor bioanalytikere påfører bakterier fra en podning - det kunne være fra et sår- til en såkaldt petriskål, hvor der er anbragt en gelé-agtig ”suppe”, også kaldet agarsubstrat, der indeholder de næringskrav som bakterierne har brug for.

For at dyrke bakterier må man kende deres vækstkrav. Substratet er en steril, vandig opløsning af især sukker, men også andre ting som kvælstofforbindelser, fosfat, sulfat m.m.

Mange bakterier kræver tilsætning af specielle vækststoffer, fx vitaminer, aminosyrer eller blod, for at kunne vokse. Bakterierne spredes ud over det faste agar-substrat, og de bakterier, der kan dele sig, vil danne kolonier, som bliver synlige, ofte i løbet af 24 timer.

Man kender nu vækstkravene for mange sygdomsfremkaldende bakterier, hvorfor disse er lette at dyrke på bestemte agarsubstrater.

Ved at iagttage farve, form evt. lugt af bakteriekolonier, kan en øvet person/bioanalytiker afgøre hvilken bakterie, der er tale om. Bakterierne kan også mikroskoperes og herved identificeres.

Dyrk jeres egne bakterier og mikroorganismer

Dyrkning af bakterier og mikroorganismer
I klassen aftaler I hvilke stede, der kunne være interessante at undersøge for bakterier. Dette kunne være: mobiltelefonen, computeren, arbejdsborde, dørhåndtag, armatur på håndvask, skosåler m.m. De udvalgte steder uddeles til hver gruppe. 

• Hver elev/gruppe får herefter tildelt et antal petriskåle med agar.
• Tag en steril vatpind til hver podning og vælg hvor du vil pode fra.
• Kør vatpinden rundt, der hvor du vil pode fra.
• Stryg vatpinden frem og tilbage på agarpladen og sæt låg på umiddelbart efter, så bakterierne fra luften ikke falder ned på agaren og forurener.Man kan også sætte en finger direkte på agaren, kysse den eller lave et aftryk med en mønt/ pengeseddel.
• Klæb låget fast med tape og vend petriskålen, så den står på ”det store låg”.
• Skriv på låget, hvor der er podet fra og mærk med navn og dato.
• Petriskålene stilles i varmeskab i 24 timer eller et andet gerne lunt sted, dog så i længere tid. Stil ikke petriskåle i direkte sol, da de let kan indtørre. Pak dem evt. ind i folie for at undgå udtørring.

Når I kan se bakteriekolonier i skålene er det tid til at aflægge SOSU- skolen et besøg. Her skal I medbringe jeres petriskåle med bakterier. På SOSU får I mulighed for at arbejde videre med mikroskopering af bakterierne. I vil også få en viden om mikroorganismer generelt, god køkkenhygiejne samt korrekt håndvask.