Ungdomsskolen – et kreativt samarbejde
I det kreative værksted på Tambohus er der f.eks. udstyr til at forarbejde glas og give det et kreativt udtryk. Der findes ovn til brænding. Ligeledes er der hele pakken i Hama-perler. Små og store i alverdens farver, samt et computerprogram, som kan omsætte pixels i et billede til en "opskrift", man arbejder ud fra.
Skives rundkørsler
I forbindekse med projektet SKIVE DNA blev der udviklet tre forløb, som handler om Skives 11 stjerner:
Til dansk i indskolingen: Rundkørslernes liv og fortælling
Til dansk på mellemtrinnet: Skriv en nyhedsreportage
Til billedkunst på mellemtrinnet: Jacob Jensen Designs formsprog
Affaldsformidling hos Nomi4s i Kåstrup
Affaldsformidling og rundvisning på informationscentret ved Affaldscenter Kåstrup har fokus på affald, affaldssortering, genbrug og genanvendelse.
Samtalen med eleverne og rundvisningen er med til at give eleverne en øget bevidsthed om vigtigheden i at sortere sit affald til gavn for miljøet. Rundvisningen er tilpasset det klassetrin, der kommer på besøg
Gratis genbrugsmaterialer fra Nomi4s
Vi tilbyder gratis overskuds- og genbrugsmaterialer til undervisning, leg, kunst, læring, innovativ tænkning, idégenering m.v.
Tilbuddet er til alle institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.fl. i Skive Kommune.
Med genbrugslageret vil vi gerne inspirere til kreativitet, engagement, innovation, leg, glæde og skabertrang.
Vinylskærer
Vinylskæreren er en maker teknologi, der giver dine elever mulighed for at designe skilte i vinyl og tekstiltryk. Vinylskæreren kan du bruge både som fx dansk- eller billedkunstlærer. I dansk kan eleverne arbejde med statements, hvor de laver skilte og trøjetryk som slutprodukt, mens elever i de praktisk-musiske fag anvender vinlyskæreren som et centralt værktøj i en designproces.
Lån børnefagkasse om affald hos Nomi4s
Institutioner og skoler kan gratis låne en børnefagkasse hos Nomi4s. Kassen har fokus på affald, affaldssortering, genbrug og genanvendelse. Kassens indhold er med til at sætte en dagsorden om vigtigheden af at sortere sit affald og ikke smide affald i naturen fortalt og formidlet i børnehøjde gennem opgaver, lege og litteratur.
Når livet slutter
Gør det ondt at dø? Hvordan ser man ud, når man er død? Må man godt give den døde ting med i kisten? Hvad er et hospice egentlig for noget? Hvordan er det at leve med en uhelbredelig sygdom?
Uhelbredelig sygdom og død vækker mange spørgsmål. Personalet på Hospice Limfjord vil gerne tage imod skoleklasser og fortæller om livet på hospice og om, hvad der sker, når en patient dør.
Hvad finder vi ved stranden
Kom med en af museets geologer/naturvejledere til stranden
Kom på naturvandring langs Furs nordkyst. På turen vil vi komme forbi en af øens molerklinter, der rummer noget af Danmarks mest unikke geologi.
Byg en vej - asfalt og teknologi
I undervisningsforløbet ”Byg en vej – Teknologi og asfalt” til 1.-2. klasse skal eleverne undersøge de belægninger, de går, leger, cykler og løber på. Fokus vil være på asfalt, hvor eleverne igennem en eksperimenterende og undersøgende tilgang vil opnå en forståelse af, hvad asfalt er, hvordan asfalt produceres, og hvordan det kan genanvendes.
Undervisningsforløbet er udarbejdet af https://aabenvirksomhed.dk/da-skolen/ og sammenkoblet med et besøg hos Arkil A/S i Skive.
Lego Wedo 2.0
Skal dine elever arbejde med de første programmeringer er Lego Wedo 2.0 et oplagt valg.
Eleverne kender for de fleste vedkommende Lego og er derfor ikke så berøringsangste over for teknologien.
I Lego Wedo 2.0 er der en lang række begynderopgaver, hvor der er bygge- og kodningsvejledninger, når eleverne er blevet trykke ved begynderopgaverne kan man arbejde videre i de halvåbne opgaver hvor eleverne bruger deres viden fra de første opgaver.