Gratis genbrugsmaterialer fra Nomi4s

Navn
Nomi4s

Vi tilbyder gratis overskuds- og genbrugsmaterialer til undervisning, leg, kunst, læring, innovativ tænkning, idégenering m.v.

Tilbuddet er til alle institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.fl. i Skive Kommune.

Med genbrugslageret vil vi gerne inspirere til kreativitet, engagement, innovation, leg, glæde og skabertrang.

Mød et orkester

Navn
Skive Musikskole

Her får I mulighed for at høre et rigtigt orkester.

”Nostalgia” er et underholdnings- og danseorkester, som øver på Skive Musikskole. Overvær orkesteret, når det øver. Musikken er primært af ældre dato, og der tilbydes populærmusik fra en lang årrække. Orkesteret består af blæsere (saxofoner, klarinet, trompeter og basun) samt guitar, bas, klaver og trommer – lejlighedsvis violin. I bliver både præsenteret for instrumentalmusik og numre med sanger på.

Orkestrets medlemmer præsenterer kort alle dets instrumenter, så børnene kan høre, hvordan de enkelte instrumenter lyder.

Koncerter for børn

Navn
Skive Musikskole

Mød to musikvenner, der tager jer med på tur i musikkens verden. I bliver præsenteret for forskellige instrumenter, som de spiller på. Børnene lærer, hvad instrumenterne hedder, og hvordan de lyder. I skal synge, danse, bevæge jer og have det sjovt. Måske får nogle af børnene mulighed for at synge i mikrofon.


 

Støv instrumenterne af og få gang i rytmerne

Navn
Skive Musikskole

Lad jer inspirere af Skive Musikskole, og giv børnene mulighed for at kommunikere gennem musik.

Lad barnet møde musikkens sprog

I dette forløb får I mulighed for at møde musikkens sprog og arbejde med kulturelle udtryksformer.

Børnene møder kunstnere og kulturformidler (Skive Musikskole), der indgår i en samarbejdsproces, hvor alle kan være nysgerrige og skabende. 

Bogvogterkursus

Navn
Skive Bibliotek

På bogvogterkurset lærer børnene igennem samtale, hvordan man bliver en vogter, der passer godt på bøgerne, så mange børn kan få glæde af bøgernes fortællende univers.

 

Lægger koen æg?

Små børn er vilde med dyr, der lever på en bondegård. Så på med røjserne, og besøg en ægte bondegård.

Små børn oplever verden gennem kroppen. De ser, mærker og føler, så vi voksne skal give dem nogle gode udviklingsmuligheder, hvor de kan lære gennem kroppen.