Volleyball for 8. klasse er et fleksibelt, sjovt og lærerigt spil. som mange af de unge ikke tidligere har prøvet kræfter med. Volleystævnet ligger op til en sjov dag, hvor fællesskab, progression og masser af boldberøring vil være grundstenene.
Husk seneste tilmelding den 31.10.25
Volley for 8. årgang er en mulighed for at deltage i et fælles kommunalt idrætsstævne, hvor sammenhold, fællesskab og aktivitet er det vigtigste.
Din rolle som lærer ved et idrætsstævne
- Vær aktivt med – det smitter af på børnene, at du som voksen engagerer dig til stævnerne.
- Stil de gode spørgsmål – hjælp med at sikre at vi kommer omkring de vigtige ting.
- Saml ideer med hjem til det videre arbejde i idrætsundervisningen.
- Vær med til at skabe en god stemning – og hjælp børnene med det.
Volley er en tillempet udgave af almindelig volleyball - der spilles på 2 niveauer hhv. niv. 3 og 5.
Spillets ide er, at holdet på den ene side af nettet forsøger at få bolden til at røre gulvet på modstanderens banehalvdel (se regler).
Modstanderholdet forsøger ved at gribe/spille bolden at afværge, at den rammer gulvet.
Holdene bestemmer selv sammen med deres lærer, hvor mange udskiftningsspillere, der skal være.
Niveauer
Der spilles i hhv. en drenge- og en pigerække - dvs. kønsopdelt og på niveau 3 og 5.
Holdsammensætning
Alle elever fra klassen eller på årgangen, hvis de har idræt sammen, skal deltage på et hold. Klassen må gerne danne flere hold.
Der spilles i en drenge- og en pigerække. Er der mixhold, deltager dette hold i drengerækken. Der spilles på hhv. niveau 3 og niveau 5. Niveau 5 er det færdige spil.
Det bør tilstræbes, at de tilmeldte hold på hhv. niveau 3 og 5 er lige stærke.
En elev må ikke figurere på mere end et hold.
Pointudregning
I tilfælde af pointlighed i de indledende puljekampe gæller følgende:
1. Indbyrdes kamp
2. Pointforskel
Kampvarighed
En kamp varer 15 minutter eller tilpasses dagens program.
Hallen
Forplejning
Eleverne skal medbringe madpakker og drikkevarer til dagen.
Der vil være morgenkaffe til de deltagende lærere , øvrig forplejning står lærerne selv for.
Dommeropgaver
Dommerfunktionen eller coaching varetages af de medvirkende idrætslærere.
Transport
Den enkelte skole arrangerer selv transport til lokaliteten.
Omklædning
Det anbefales, at eleverne møder op omklædt.
Stævnebase for klassen
De fremmødte elever bliver anvist en plads af stævnelederen, hvor de kan have deres base.